Kvindecirkler

En selvkærlig pause for krop, sind og hjerte.
Mine kvindecirkler er et kærligt frirum, hvor du inviteres til at finde ro, skabe nærvær og genfinde forbindelsen til dig selv.
Her får du mulighed for at give slip på det, der fylder, og blot være – præcis som du er.
Gennem blide ritualer, sanselige oplevelser og et nærværende fællesskab får kroppen lov til at hvile,
hjertet åbne sig, og sindet falde til ro. Lyde, dufte, blid berøring, meditation og rolige bevægelser
hjælper dig med at lande i nuet og skabe plads til det, der kalder på din opmærksomhed.
Kvindecirklen er et varmt og trygt rum med plads til stilhed, refleksion og fællesskab med andre kvinder.
Et sted, hvor du bliver mødt med omsorg, nærvær og accept –
uden forventninger eller præstation.
Ceremoniel cacao
Som en del af kvindecirklen nyder vi ceremoniel cacao – ren, uforarbejdet cacao, der gennem generationer er
blevet brugt i ceremonier til at støtte nærvær, hjerteåbning og indre forbindelse.
Cacaoen er et blidt ritual, som inviterer os til at sænke tempoet og lande i kroppen.
Den støtter os i at åbne sanserne, skabe kontakt til hjertet og være mere nærværende – både med os selv og med
de andre kvinder i cirklen.
Vi nyder cacaoen langsomt og med intention som en rolig og sanselig begyndelse
på vores fælles stund.

Kommende Kvindecirkler
Søndag d. 30. august
Giv dig selv en kærlig og nærende pause.
Vi mødes i et trygt og kærligt rum, hvor du kan lægge hverdagen fra dig
og træde ind i en dybere kontakt med dig selv.
Et sted fyldt med blødhed, nærvær og feminin visdom – hvor det langsomme får lov at folde sig ud.
Vi åbner cirklen med ceremoniel cacao – en varmende og hjerteåbnende plante,
som støtter dig i at lande blidt i kroppen og sanserne.
Du bliver nænsomt guidet gennem en sanselig oplevelse, hvor krop og sind får plads til at falde til ro.
Gennem blid bevægelse, åndedræt, meditation og blid healing
inviteres du til at slippe spændinger og skabe plads til dig selv.
Du kan glæde dig til:
-
Ceremoniel cacao og nærende stilhed
-
Blød bevægelse og beroligende åndedræt
-
En guidet meditation og dyb afspænding
-
Blid healing med aromaterapi, lyd og let berøring
-
Trækning af gudindekort der støtter dig i din rejse videre
-
Tid til indre refleksion og fællesskab med andre vidunderlige kvinder
Et kærligt rum til grounding, indre ro og blid healing - hvor du er velkommen, præcis som du er.
Dato: søndag d. 30. august
Tid: kl. 13 - 15
Sted: Prana Studio, Dalbygade 40 H, Kolding
Din investering kr. 375
Tilmelding via mail: kontakt@sannebeckjensen.com
Der er begrænset antal pladser.
Tilmelding er bindende - men du er velkommen til at give pladsen til en anden hvis du skulle blive forhindret.
Der vil blive serveret nærende snacks og ayurvedisk urtete.
Medbring notesbog og pen til refleksioner og intentioner - og tag dit blødeste tøj på.
Jeg glæder mig til at skabe dette rum sammen med dig.

