1:1 YDELSER

1:1 AYURVEDISK LIVSSTILSFORLØB
Måske længes du efter mere ro i kroppen, mere energi i hverdagen eller en følelse
af at være mere hjemme i dig selv.
Måske oplever du uro, stress, fordøjelsesudfordringer, søvnproblemer eller forandringer i forbindelse
med peri- eller menopausen.
Måske mærker du blot, at kroppen kalder på mere næring, balance og omsorg.
I dette personlige og skræddersyede forløb tager vi udgangspunkt i dig, din krop og din unikke livssituation.
Gennem Ayurveda får du en dybere forståelse af din krops signaler, dine behov og
de mønstre, der enten støtter eller udfordrer din trivsel.
Sammen finder vi de praksisser, rutiner og vaner, der kan hjælpe dig med at skabe
mere balance i krop og sind.
Forløbet er en blid og kærlig rejse hjem til dig selv – så du kan leve mere i takt med din egen indre rytme, skabe sundhed på
alle planer og stå stærkere i dig selv.
Til dig der længes efter:
-
At træde ud af hamsterhjulet og få mere livsglæde og nydelse ind i dit liv
-
At få en sund og nærende livsstil med naturlige og kærlige spisevaner
-
At få en sund og stærk fordøjelse
-
At få en rolig og dyb søvn hver nat
-
At finde blid balance i peri-/menopause
-
At bringe mere egenomsorg og kærlighed til dig selv ind i din hverdag
-
At få mere ro og overskud i din krop og dit sind
-
At skabe et mere nærværende og meningsfuldt liv

Forløbet indeholder:
-
3 dybdegående 1:1 konsultationer med mig online eller fysisk i mit hjem i Christiansfeld
(120 min. + 60 min. + 60 min)
1. konsultation (120 min)
Vi lærer dig og din krop at kende.
Vi tager os god tid til at lære dig, din krop og din livssituation at kende.
Vi gennemgår sammen et dybdegående spørgeskema, som giver et helhedsorienteret billede af dig. Vi taler blandt andet om din fordøjelse, søvn, energi, kost, hormonelle balance, stress, daglige rutiner og de udfordringer, du oplever lige nu.
Vi ser også på dine ønsker, drømme og længsler, så forløbet tager udgangspunkt i netop dig og det, du har brug for.
Efter konsultationen samler jeg alle de indsigter, vi har talt om, og udarbejder dine personlige ayurvediske anbefalinger. De bliver skræddersyet til dig og danner fundamentet for den videre rejse gennem forløbet.
2. konsultation (60 min)
Din personlige vej til balance.
Vi gennemgår dine personlige ayurvediske anbefalinger sammen.
Du får en dybere forståelse af din unikke konstitution og din nuværende balance, så du begynder at forstå de signaler, din krop sender dig.
Sammen ser vi på, hvilke ayurvediske praksisser der bedst støtter dig. Det kan blandt andet være kost, livsstil, daglige rutiner, fordøjelse, søvn, bevægelse og egenomsorg.
Mit fokus er ikke at vende op og ned på dit liv, men at hjælpe dig med at skabe små, kærlige forandringer, som passer til din hverdag og kan blive en naturlig del af dit liv.
3. konsultation (60 min)
Opfølgning, justering og integration.
Vi følger vi op på dine erfaringer og de forandringer, du har oplevet undervejs.
Vi taler om, hvad der fungerer godt, hvilke udfordringer du eventuelt har mødt, og hvordan vi bedst justerer dine anbefalinger, så de fortsat støtter dig.
Du får mulighed for at stille spørgsmål, dele dine oplevelser og få sparring, så du føler dig tryg i den videre proces.
Mit ønske er, at du afslutter forløbet med en større forståelse af dig selv og din krop, mere tillid til din egen intuition og konkrete redskaber, som du kan tage med dig videre.
Du får desuden:
-
En grundig gennemgang af din nuværende helbredstilstand, livsstil og dine ønsker for forløbet.
-
Personlige ayurvediske anbefalinger med udgangspunkt i din unikke konstitution, din nuværende balance og dine behov.
-
Skræddersyet og personlig vejledning i kost, livsstil, daglige rutiner og ayurvediske praksisser, der støtter netop dig.
-
Løbende justeringer og opfølgning, så de nye vaner kan implementeres nænsomt og blive en naturlig del af din hverdag.
-
Min kærlige støtte gennem hele forløbet.
Praktisk
Over de næste 4-6 uger mødes vi tre gange, hvor du bliver støttet og guidet skridt for skridt.
Mellem konsultationerne får du tid til nænsomt at integrere de anbefalinger, vi arbejder med,
så de kan blive en naturlig del af din hverdag.
Din investering: kr. 3.800
Forløbet kan forlænges i 3 eller 6 måneder hvis der er behov for ydereligere støtte. Dette aftales individuelt

1:1 Ayurvedisk samtale
Til dig, der er nysgerrig på Ayurveda – eller blot ønsker en større forståelse af din krop.
Måske har du hørt om Ayurveda og er nysgerrig på, hvad det kan gøre for dig.
Måske oplever du en udfordring, du gerne vil have sparring på. Eller måske længes du blot efter en større
forståelse af din krop og dens behov.
Vi tager udgangspunkt i dig, din livssituation og det, der fylderi hos dig lige nu.
Vi taler om dine udfordringer, dine ønsker og de signaler, din krop sender dig. Sammen ser vi på, hvordan
Ayurveda kan skabe mere balance i netop din hverdag.
Du får personlige og konkrete ayurvediske anbefalinger, som er enkle at gå hjem og implementere
– hvad enten det handler om kost, daglige rutiner, søvn, fordøjelse, stress eller egenomsorg.
Mit ønske er, at du går herfra med ny indsigt, inspiration og en oplevelse af, at små, kærlige forandringer
kan gøre en stor forskel.
Konsultationen indeholder:
• En 1:1 samtale med mig online eller i mit hjem i Christiansfeld (60 min) med udgangspunkt i dig og din nuværende situation.
• En introduktion til de ayurvediske principper, der er relevante for dig.
• Personlige anbefalinger til kost, livsstil og daglige rutiner.
• Mulighed for at stille spørgsmål og få sparring på det, der fylder hos dig.
Din investering: kr. 995
Ønsker du et mere dybdegående og individuelt forløb med tid til at skabe varige forandringer,
tilbyder jeg også et 1:1 Ayurvedisk livsstilsforløb over 4-6 uger.
